Dækkede kategorier
- Personbiler u/2500 kg
- Motorcykel
- Scooter
- Campingvogn
- Trailer
Hvad dækker abonnementet?
Abonnementet dækker det eller de køretøjer, der fremgår af Deres abonnementskontrakt. Det kan ikke garanteres, at RKDK kan medtage mere end 4 passagerer. Videre transport af eventuelt øvrige passagerer i den havarerede bil skal abonnementstager selv betale. Abonnenterne hjælpes dog altid videre af chaufføren – enten ved at ringe efter taxa eller lignende.
Abonnementet træder i kraft 3 dage efter, at betalingen er registreret af Redningskorps Danmark A/S.
Assistance
Der ydes assistancer ved driftsstop eller uheld i Danmark, som ikke kan køre videre ved egen hjælp. Vi er under normale omstændigheder fremme inden 1 time, vores responstid er gennemsnitlig 45 minutter. (På ikke brofaste øer kan vi ikke garantere en time – på Bornholm gælder timegarantien)
Ved driftsstop i Europa formidler vi hjælp via Deres kaskoforsikring.
Assistancen kan ydes i form af
- Udbedring af skaden på stedet
- Bugsering til nærmeste værksted
- Bugsering til valgfrit værksted
- Strømsvigt
- Dækskade
- Knækkede nøgler
- Mistede nøgler
- Brand
- Glasbrud
- Trafikuheld
- Glasskade
- Fritrækning
- Tyveri
- Brændstofudbringning
- Hjulskifte ved punktering
Udbragte Reservedele og brændstof betales kontant af kunden.
De kan selv vælge, om De vil have bilen transporteret hjem, til nærmeste værksted eller til eget værksted. Bro- og færgebillet skal betales af Dem selv den ene vej. Køretøjet transporteres kun én gang per driftsstop.
Døroplukning ydes, hvis chaufføren skønner, at han kan låse bilen op forsvarligt og uden risiko for skader på bilen. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, fragtes bilen til nærmeste mærkeværksted.
Vilkår abonnement
Abonnementet er ved introtilbud gældende i 12 måneder fra modtagelsen af abonnementsbetingelserne og policenummeret. Abonnementet fornyes automatisk ved betaling af fremsendte faktura 1 gang årligt til et fornyet 12 måneders abonnement.
RKDK kan regulere prisen på Deres abonnement med op til 5 % uden anden varsling, end at den nye pris fremgår af den næste opkrævning.
Hvad abonnementet ikke dækker
Abonnementet dækker ikke behov, De havde på tegningstidspunktet.
Gentagne driftsnedbrud, som skyldes samme skade eller defekt på køretøjer herunder dårlig vedligeholdelse af batteri etc.
RKDK har lov til at kræve betaling for reservedele og brændstof, der er blevet brugt ved en konkret assistance.
Force Majeure
I tilfælde af force majeure, herunder strejker, naturkatastrofer, ekstreme vejr- og vejforhold, krig, terrorisme, oprør og uroligheder, er RKDK ikke ansvarlig for manglende assistance. Tilsvarende kan der ikke rejses krav mod i anledning af manglende assistance i tilfælde af andre ekstraordinære begivenheder, som RKDK ikke er herre over.
Bemærk
Hvis du har krav på ydelser efter gældende love eller via dine forsikringer, er disse ydelser ikke dækket af abonnementet, medmindre andet fremgår af de specifikke abonnementsbetingelser. I tilfælde af tvivl vil du dog altid være dækket af abonnementet.
OPSIGELSEVARSEL:
Du kan altid efter 6 måneder , med 1 månedsvarsel opsige dit abonnement .